havde at vænte; Intet vilde der forekomme plat, da det Ene svarede til det Andet; nu derimod træffe vi i et ellers ordentligt dansk Foredrag gediegne Bønder, og dette vækker naturligviis som alle heterogene og vilkaarlige Sammenblandinger vor høieste Afsmag. Man kunde, paraphrasere vore Oldforfattere i hiint Sprog, eller rettere, det behøvedes ikke, da man, vant til hiint, strax vilde forstaae Oldsproget, naar dettes Orthographie blot var ubetydelig forandret[1] Saadant et Foretagende fortjente idetmindste langt mere Navn af Nationalt, end hiin fortvivlede Stræben uden fast Maal og sikker Plan.
Enhver Beundrer af vort Fædrenelands glimrende Oldtidshistorie og de mange lysende Minder, som knytte sig dertil, maatte vel ønske at erfare, hvorledes disse Minder under Tidernes mangehaande, og for Folkets Charakteer tildeels ugunstige, Omvexlinger have gestaltet sig. Medens de fleste andre Lande have Rigdom paa Gjenstande, der kunne fastholde Erindringen om store Begivenheder, tidligere Oplysning og dermed forbundne skriftlige Mindesmerker, samt en tættere Befolkning, der ei saa let ved Krig, Pest og anden Ulykke kunde saaledes adspredes, at Traditioner stode Fare for at gaae tabte, har Norge stedse været fattigt paa saadanne Støttepunkter for Hukommelsen; faa vare de skriftlige Minder, og ubetydelig Befolkningen, saaat den sorte Død endog lagde hele Bygder aldeles øde; lægger man
- ↑ Man kunde f. Ex. udgive en kort Kongesaga, som Fagurskinna, eller og et Udtog af Heimskringla og Fagurskinna, med gothiske Bogstaver, og med al den Modifikation i Orthographien, som de i Norge skrevne oldnorske Bøger selv antyde; altsaa med h udeladt forved l, r og n, med v istedetfor f i Enden af Stavelser, med ingen Omlyd, med e istedetfor i og o istedetfor u i Endelser, med det stungne d, endog i Begyndelsen af Ord, hvor i det nuværende Sprog findes d, altsaa i Pronominer og Pronominalpartikler, o. fl. Det er sandsynligt, at et saadant Skrift vilde af Almuesmanden forstaaee og ivrigen søges.
- ↑ ”Vidar” No. 58 (21 Sept. 1833). [Svar af Forf. findes i No. 67 og 68 for 23 og 30 Nov. 1838.]
