Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
16

Atke overlod en Hatfuld til Pastor Hertzberg, som ved sin Iver for Potatosavlen fik Navnet Potatpræsten; at General v. Krogh 1770 spiste dem ved det kongelige Taffel o. s. v. Pag. 275 og fgg. regner Forf. uretteligen enkelte Danske, som Arreboe, Hvitfeldt o. Fl. til norske Forfattere, og har forbigaaet at nævne den fortrinligste nulevende norske Digter, M. C. Hansen.

Vi slutte disse Bemærkninger med vor Tak til Hr. Faye, at han dog har prøvet paa at give en Udsigt over vor Historie, da det vel altid vil give Stødet til, at andre patriotiske Nordmænd efterhaanden fremstaae med lignende Forsøg. Det havde været ønskeligt., om han havde havt mere Kjendskab til vort Oldsprog og de oprindelige Kilder.

Norsk Sprogreformation.[1]


Siden vor Adskillelse fra Danmark er et nyt Liv oprundet for den norske Nation. Efterat den i henimod 300 Aar blot var en Provinds af et fremmed, fjerntliggende Rige, og imidlertid saavel ved egen Brøde (især i de ældre Tider), som ved det danske ofte saare trykkende Overherredømme havde tabt det ydre Tegn paa Nationalitet, har den nu gjenvundet samme Frihed, samme Anledning til virksom og selvstændig Fremtræden, som den havde under Hakonernes meest glimrende Periode. Det er derfor intet Under, at den, i ungdommelig Følelse af sit gjenerhvervede Liv, ogsaa paa alle Maader søger at nyde dette og gjøre det gjældende: intet Under, at den, i det Mindste, som i det Største, søger at yttre en selvstændig Virksomhed og hævde sin Plads som en for sig selv bestaaende Nation blandt Europas Riger. Dertil ere Omstændighederne og i det Hele saare gunstige: Landets afsondrede Beliggenhed, dets charakteristiske Natur og Indbyggernes hele Aandsretning ør det nødvendigt, at det, naar det ikke er forenet med et andet Land, der ligesom skygger for det, maa falde i Øinene og vise sig som en isoleret Stat. Med alt dette have vi dog intet eget skriftsprog. Vort Talesprog forgrener sig

  1. Ugeskriftet „Vidar” No. 1 og 2 (5te og 16de Aug. 1832).