GEOLOGI
OG
FORHISTORIE
Bygden ved bunden av Kristianiafj orden er topografisk og geologisk ganske klart skilt ut fra landet omkring. Mot øst slutter » grundfj eidet« som danner jordbunden paa hele østsiden av Kristianiafj orden med Eke berg og den aasrækken som fortsætter Ekeberg nordøstover.' »Grund fjeldet« er, efter det vi vet, de ældste eksisterende lag av jordskorpen; men de bergartene som danner Kristianiadalen og bygdene vestover og sydover, gjennem Bærum og Asker helt ut til Røken, de er ikke meget yngre; geologene pleier at kal de dem kambrisk-siluriske og mener at de er dannet ved av leiringer paa havbund. I uen delige tidsrum, hvis længde vi mere kan ane end maale, stod der hav over det, vi nu kalder Norge, efter grundfjeldets tid; fnug for fnug blev det avsat leire og slam, med levninger av døde smaadyr iblandt og til slut naadde disse avleiringene en dybde paa 1000—1500 m. eller mere.2 Litt efter litt duk ket saa landet igjen op av det kambrisk-siluriske hav, men bare for at komme ind i en ny urolig jordperiode. Vulkanske kræfter var i bevægelse, jord skorpen veltet og vred sig, glo ende lavastrømmer sprængte sig vei baade i dypet og paa overflaten, og rester av disse Geologisk kart over den faste fjeldgrund i strøkene omkring Kristiania. vulkanske utbruddene er det vi nu ser i de aasene som begrænser bygdene ved bunden av fjorden mot"nord og vest, i Nordmarks kollene og Bærums- og Askeraasene. Med disse svære bevægelsene i jordskorpen efter silurtiden var hoved trækkene i landets bygning git, og ved bunden av Kristianiafj orden 1 En liten stump grundfjeld findes i Kristiania, i den høiden Akershus ligger paa; det er tydelig at se i fjeldsprængningen ved strandpromenaden under fæstningen. 2 Til disse avleiringene hører bl. a. alunskiferen, som det findes saa meget av i grænse omraadet mellem silur og grundfjeld, under Ekeberg, og som i det 18. aarh. kom til at spille en vigtig industriel rolle; désuten andre skiferlag, kalkstens- og sandstenslag.
7
