KRISTIANIAS
H
I
S
T
0
R
I E
bindelsene til, navnlig vestover, og endda livligere blir de eftersom i det 8. aarh. den angelsaksiske, saksiske og frisiske handel utvikler sig. Frisiske handelsbyer som Dorestad og Quentowik - - hvis historie for resten endnu er alt for litet undersøkt — trær i stadig fastere samkvem med Norden, frisiske kjøbmænd slaar sig ned paa nordiske markeds pladser, som Birka i Sverige og Hedeby i Danmark, og i det 9. aarh. hører vi ogsaa om en slik markedsplads i Norge, Skiringssal. Alt i folkevandringstiden begyndte de norske stammene at organisere virkelige statsdannelser, »riker« og »land«, og dermed kan man si at lan dets sikre politiske historie begynder. Disse ældste politiske enheter faar sin betydning for bydannelsene like fuldt som de økonomiske forbin delsene med fremmede land eller indenfor landet seiv. De skaper knute punkter for det begyndende offentlige liv; de skaper øket færdsel paa visse kommunikationslhrjer, baade i krig og fred, og fra denne tid av kan det derfor nytte at gaa ind paa de enkelte kommunikationscentrer i Norge. Ved midten av det 6. aarh. nævner goternes historieskriver Jordanes en del slike »riks«-dannende stammer i Norge og blandt dem — hvad der for os har en særskilt interesse — Raumaricii, romerikinger. Raumernes rike — Romerike — omkring Raumelven — Glaama — eksisterer altsaa alt i det 6. aarh. 1 og kanhænde alt meget tidligere, og i dette riket flnder vi en av forutsætningene for Oslos tilblivelse. i
Ad navnehistorisk og religionshistorisk vei har Magnus Olsen ment at kunne paavise en romeriksk statsdannelse alt fra slutten av bronsealderen (Hedenske kultminder i norske stedsnavn, s. 264 og 277 ft). Jan Petersens indvendinger, i prøveforelæsning for doktor graden (Hist, Tidsskr. 5 R. V, s. 46—64), bygger paa en statistik over romerikske fund fra ældre og yngre jernalder, men er neppe avgjorende.
4
