Hopp til innhold

Side:Omkring Napoleon, Bind I.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

raabte til Maçon: Se saa! General! nu slaas vi en Stund igjen.

Paa denne Maade blev Klokken tre om Eftermiddagen og hver eneste Mand - undtagen den Ene - ansaa Slaget haabløst tabt. Gamle General Melas, som var overvældet af Træthed og som desuden havde slaaet sig ondt ved at falde - af Hesten, var nu saa sikker i sin Sejer, at han forlod Slagmarken, red tilbage over Bormida og expederede strax fra Alessandria Courerer til Wien, som skulde melde hans afgjørende Sejer ved Marengo. Han overlod til General Zack at forfølge den slagne Bonaparte.

Klokken var bleven fem. Bonaparte opgav ikke Haabet; han ledede Tilbagetoget og holdt sine ypperlige Tropper saaledes sammen, at det ikke paa noget Punkt gik over til Flugt. Da kom endelig Desaix jagende med et Par Adjutanter.

Det var ikke længe siden, at General Desaix var vendt tilbage fra Egypten; og han havde ilet med at gjenfinde sin Ven Bonaparte; disse to var i Armeens Øine dengang ubetinget de mest fremragende Hærførere.

Da han nu endelig naaede frem til Slagmarken, var han redet lidt forud for sine Tropper i Utaalmodighed efter at finde Overgene-