Hopp til innhold

Side:Omkring Napoleon, Bind I.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Courtoisi mellem Fienderne, - noget af den Ridderlighed, som altid formilder Krigen, men som dens nye ubønhørlige Former gjør alt skjeldnere for hvert Aarhundrede. Da den gamle Wurmser endelig maatte overgive det udhungrede Mantua, sendte den øverstcommanderende General Bonaparte den forholdsvis gamle General Serrurier forat modtage Capitulationen, paa det at ikke Gamle Wurmser skulde have den Tort at overgive sin Kaarde til en ung Fyr paa syvogtyve Aar.

Foran Freden til Campo Formio holdt Bonaparte og Josephine virkelig et lidet Hof i Slottet Montebello. Det formede sig allerede strax saaledes for ham, at med det samme han havde kastet Østerrige til Jorden for første Gang, var det ham selv personlig, hvis Væsen uden Tvang og uden Arrogance antog et Præg, der tilkjendegav, at han tog Sigte saa langt længer frem end nogen fransk General før ham. Og uvilkaarligt lagde hans Omgivelser sig noget anderledes tilrette, end det hidtil havde været Tone og Skik i Republikens militaire Kredse.

Til Slottet Montebello kom Ministre fra Wien, fra Kongen af Neapel, Udsendinge fra Paven, fra Republikerne Genua og Venedig, fra Hertugen af Parma, fra de schweitzerske Cantoner