Franskmændene angreb med 20,000 Mand et Corps Russere paa 5,000 Mand under Fyrst Bagration. Buonaparte var selv tilstede. Russerne slog sig gjennem, huggede de Franske ned som Siv, dræbte Marechal Soult og naaede Hoved-Armeen efter en glimrende Kamp; — og saa — et Par Danse senere paa Natten en Løben i Trapperne, en Forfærdelse, en Rædsel, en Flugt gjennem alle Corridorer og Bagdøre: Franskmændene er foran BYen; Marechal Soult — Hertugen af Dalmatian — kan være i Slottet, før Sol gaar op!
Alt dette var forvundet, da de mødtes i Wien og gjenfandt hinanden: Keisere og Konger og store Slægtsnavne: Metternich, Schwarzberg, Hardenberg, Castlereagh, Nesselrode — og over dem alle Talleyrand med sin lamme Fod, der aldrig snubblede.
Der var ingen af de andre, som kunde maale sig med ham i nogen Last eller i nogen Upaalidelighed. Men alligevel var det ikke som en Mester i alt ondt og foragteligt, at han ragede op over hele sin Tid. Men Tiden var sa ussel, at ingen kunde komme denne Overlegenhed nær — ikke engang Napoleon havde kunnet løfte sig over ham; og derfor blev han ved at gaa fra Tid til Tid som
