med Sikkerhed kunne udsondre de Elementer, som ikke have fæstet Rod i Nationens Bevidsthed, og som man maa forudsee efterhaanden ville vige Pladsen for de forkuede Spirer, som man overalt vil opdage ved Siden af dem, ofte i en forvandsket Form som Fölge af Aarhundreders Vanrögt, men med Roden dybt fæstet i Folkets Bevidsthed, saa dybt, at den som oftest gjenfindes i vort Oldsprog, — Spirer, som, naar de vælges med Skjönsomhed og bydes Folket i en med Sprogudviklingen forövrigt harmonerende Form, overalt ville möde en venlig Modtagelse. Antallet af de fra det egentlige norske Sprog grundforskjellige Ord, som saaledes kunde blive at udsondre, formenes imidlertid at være lidet, hvorimod flere Fælledsords Form turde gjöre Fordring paa smaae Forandringer, og mange reent norske Ord turde fortjene Optagelse i Skriftsproget
For at forklare mig tydeligere, vil jeg ved nogle Exempler oplyse, hvilke Forandringer i vort Skriftsprog maatte komme under Overveielse, naar man vilde revidere det til Fordeel for de Egne i Norge, hvis Dialecter ere mig bekjendte, i det jeg maa reservere mig imod at forstaaes saaledes, at deri indeholdes Forslag til Forandringer, naar Talen er om Sprogets Revision i det Hele.
1) Udtryk, som i nysnævnte Egne kunne undværes, da de ikke forstaaes af Almuen og sjelden eller aldrig komme paa de Dannedes Læber ere f. Ex. Allike (Kaie), Blaar (Stry), Böge (Röte), Brems (Klæg), Faarekylling (Siridse), Gynge (Huske), Hyben (Nype), Neide (Nesle), Nögle (Nöste), Rie (Trokle), Segel (Sigd), o. fl.
