Side:Om en norsk Ordbog.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

terne befindes ingensteds i Talesproget at være i Brug, hvorimod man med Hensyn til Optagelsen af Udtryk fra Talesproget vil have en videre Mark for sig, da her ikke alene bliver Spörgsmaal om at erstatte de udsondrede med ligegjældende, men ogsaa om at optage saadanne Ord, som vise sig at være i mere udstrakt Brug end de tilsvarende, der i Skriftsproget have vundet saa megen Hævd, at man kan finde det betænkeligt at udsondre dem, samt Udtryk for saadanne Begreber, som ellers antydes ved Omskrivninger.

Naar nu det Begreb, til hvis Betegnelse et fra Skriftsproget afvigende Ord önskes optaget, i forskjellige Egne udtrykkes paa forskjellig Maade, bör vistnok Oldsproget være den vigtigste Veileder ved Valget; men man glemme, ikke, at Oldsproget har været mere omfattende end den Literatur deri, som har naaet os. Naar derfor et Ord, om end under forskjelligen modificerede Former, findes at være i Brug i en stor Deel af Landet, tör man vel med temmelig Sikkerhed antage, at det har sin Oprindelse fra Oldsproget, om det end ikke findes i Literaturen. Der bör altsaa ved Valget af Ord ogsaa tages meget Hensyn til Udstrækningen af det Gebeet, hvor ethvert er i Brug. Man vil indsee, at her ikke kan være Tale om egentlige Kunstudtryk; den, som ikke kjender den Kunst eller Videnskab, hvortil de höre, er kun ilde tjent med et Surrogat

istedetfor det almeen antagne Kunstudtryk.[1]

  1. Man hörer ikke saa sjelden videbegjærlige Almnesmænd klage over, at den Lecture, man byder dem, indeholder saa mange Ord, de ikke forstaae. Hermed sigtes nu deels til de fremmede Ord, som kunne undgaaes og med Billighed kunne