anstaltning af det kongelige norske Videnskabs-Selskab i Trondhjem og med dets Understöttelse en ung Mand, ved Navn Iver Aasen, paa hvem Hr. Biskop Neumann har henledet den offentlige Opmærksomhed som et sjeldent Talent, beskjæftiget med at udarbeide Lexica (og Grammatiker) over de bergenske Dialecter. Men, hvor fortjenstlige end disse Foretagender ere og hvor megen Nytte de ogsaa for det her tilsigtede Öiemed kunne yde, vil dette dog langt sikkrere og lettere kunne befordres ved en almindelig Foranstaltning, sigtende til at bearbeide alle Dialecter efter samme Plan, Reglerne for en saadan Bearbeidelse maatte naturligviis förend man skred til Værket, udarbeides og dröftes af Sagkyndige. Jeg vil imidlertid fremsætte den Maade, hvorpaa jeg har tænkt mig Arbeidet udfört.
Man kunde, f. Ex. efter Molbechs danske Ordbog aftrykke det fælleds Skriftsprogs Ordforraad, maaskee med tilföiede oldnorske Benævnelser, men uden Ordforklaringer. Exemplarer af disse Ordfortegnelser maatte omdeles i alle Landets Egne til dannede Mænd, som i hver Egn vare opdragne, eller i al Fald der havde opholdt sig længe nok til at stifte fortroligt Bekjendtskab med Dialecten, med Anmodning om til hvert Ord at föie den Benævnelse, hvormed samme Begreb udtrykkes der i Egnen, Ordfortegnelserne maatte forinden forsynes med en Anviisning angaaende Ordenes Orthographie; i hvilken Hensigt man maatte foröge Alphabetet med enkelte Tegn, for at faae lydelige Udtryk for hver Egns særegne Udtale, uden at tye til den Nödhjælp, man i saadanne Tilfælde hidtil benytter, at betegne enkelte Lyd ved en Sammensætning af flere Bogstaver; man burde saaledes have egne Tegn for
