en stor Deel synes at fortjene Optagelse i vort Skriftsprog, ja ere endog tildeels allerede optagne deri i nysnævnte Egne af Landet, uagtet man savner Garantie for, i hvor stor Udstrækning de forstaaes.
4) Videre have de tre Genera i disse Egne saaledes vedligeholdt sig, at man i Almuens Mund vanskeligen vil stöde paa noget Ord, som er com. gen,; men alle ere enten masc. fæm, eller neutr., f. Ex. Sol f, g., Maane m. g., Stol m. g., Bord n. g., Huus n. g., Træ n. g., Steen m. g., Bog f. g. o. s. v. Om Optagelsen af de tre Genera igjen i Skriftsproget vil der imidlertid vel vanskeligen kunne blive Tale; hvorimod man ikke kunde undlade at tage Hensyn til Ord, som i Norsk ere af et andet Kjön end i Dansk, f. Ex. (jeg taler fremdeles om ovennævnte Dialecter)
| Lænke, | Dansk | c. g., | i Norsk | n. g. |
| Lyde | — | c. g., | — | n. g. |
| Mos | — | n. g., | — | m. g. |
| Regn | — | c. g., | — | n. g. |
| Snöre | — | c. g., | — | n. g. |
| Speil | — | n. g. | — | m. g. |
| Söle | — | n. g., | — | f. g. |
Ved disse Exempler har jeg saaledes blot villet henlede Opmærksomheden paa saadanne Sider af Sproget, som ved en Revision maatte komme under Overveielse; bestemte Forslag i denne Henseende ville ikke kunne fremsættes, förend man kjender Rigets Sprogforraad.
Jeg vil derfor nu gaae over til at dröfte det andet Spörgsmaal, hvorfra man bör hente tjenlige Materialier til
