Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Bevægelse fremkalder altid Masser af maadelige Arbeider, og denne latinske Poesi har saaledes ganske vist været dyrket af utallige Pedanter, men det bliver dog ligefuldt vist, at meget af det allerbedste, som dengang blev tænkt og skrevet, iførte sig den antike Poesis Dragt. Dette var ogsaa naturligt nok, thi hvo der vilde være Forfatter forefandt i Latinen et fuldt udviklet Sprog, der med langt større Lethed lod sig beherske end det ofte endnu lidet eller dog mindre villige og bøielige Modersmaal, hvortil endvidere kom, at ethvert dannet Menneske i hele den vide Verden forstod at læse Latin, en Omstændighed; hvorpaa man satte dobbelt Pris paa en Tid, da Nationalitetsfølelsen havde saalidet at sige imod hvad man nu er vant til. I vor Tid pleie mange af de Literater, der kalde sig Kritikere, Literaturhistorikere o. desl., at tale haanligt om »Latindyrkelse«, »Latinforgudelse« o. s. v., i Regelen rigtignok uden hverken at læse eller endog formaa at læse de Skrifter, de affærdige med fornem Overlegenhed, men en virkelig historisk Granskning og Vurdering af den nylatinske Literatur, der endnu langt senere har frembragt uforglemmelige Verker, deriblandt nogle af Ludvig Holbergs egne og ingenlqnde uvigtigste, den fører til helt andre Synsmaader og forstandigere Domme. Thi Sandheden er, at der mellem hine Forfattere vil findes mange, som dels give ypperlige Bidrag til Tidens Historie, dels ogsaa formedelst den inderlige Tilegnelse af Antikens Aand, hvoraf de ere baarne, ere vel skikkede til at aabne Læserens Øie for en fortroligere Forstaaelse af de gamle Mønstre selv.

Det var altsaa i det Aarhundrede, da man rundt om i Europas Lande samlede de bedste nylatinske Digte i saakaldte Deliciae — franske 1609, tydske 1612, ungarske 1619, skot-