Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/77

Denne siden er ikke korrekturlest

71

verbale Overensstemmelser med Vilhelm Helts Digt »Irus«.^[1] Af deslige Paavisninger kan der gjøres flere.

I Regelen ville dog disse angaa Smaating og kun Smaating. Er der nogen ældre om danske Forholde skrivende Forfatter, som i større Udstrækning kan siges at have indvirket paa Holberg og været hans virkelige og nære Aandsfrænde, saa er det ingen indfødt dansk eller norsk Mand, men det er den tydskfødte Johan Lauremberg. Hvad jeg først og fremst lægger Vægten paa er ikke de Enkeltheder, som leilighedsvis ere omtalte, saasom Ligheden mellem »Pedanten og Phantasten Blax« og Tybo, mellem den westphalske Foged og Jean de France o. s. v. Hvad jeg mener, er at hele den Aand, alt det friske og sprudlende Lune, der gaar gjennem Laurembergs Satirer, har en stærk Lighed med Holbergs, og at dette bedst erkjendes netop ved Læsningen af de Digte i deres Helhed, af hvilke jeg ovenfor har givet Læseren udførlige Prøver og Uddrag. Denne min Paastand, om hvis Rigtighed Dommen maa

↑ Danske Samll. 2. R. II. S. 244—246. Allerede forlængst har Helt været sammenstillet med Holberg (f. Ex. af Rahbek, N. M. Petersen, Bidrag til den danske Lit. Hist. IV. S. 405), og det vil aldrig kunne nægtes, at der findes flere Steder hos Helt end det anførte, som kunde fremdrages, om man skulde skrive Commentarer til Holberg. »Tydske Jochum« i Peder Paars har saaledes visselig sit Motiv i følgende Linier:
En Jyde-Dreng eengang, hand var i fiorten Dage
Til Rostock uden Lands, og der hand kom tilbage
Hiem til sin Føde-By, hand havde glemt sit Jydsk,
Hand viste ei et Ord, men talte lutter Tydsk.

Med Føie bemærker N. M. Petersen, at Helts Liv er lidet kjendt. Noget mere veed man dog nu end da, se f. Ex. Chr. Bruun, Frederik Rostgaards Liv og Levnet, paa fl. St., Norsk hist. Tidsskr. II. S. 319 og III. S. 108, 115. Personalhist. Tidsskr. I. S. 275 og IV. S. 168. I T. Beckers Hist. Museum, S. 144, anføres »Efterretninger om Helts Optagelse i Adelen« o. s. v. Denne Forfatter fortjente vistnok en monographisk Behandling. Men mon ikke en saadan væsentlig vilde tjene til at vise, at Helt er en af Laurembergs danske Disciple?

[1] Danske Samll. 2. R. II. S. 244—246. Allerede forlængst har Helt været sammenstillet med Holberg (f. Ex. af Rahbek, N. M. Petersen, Bidrag til den danske Lit. Hist. IV. S. 405), og det vil aldrig kunne nægtes, at der findes flere Steder hos Helt end det anførte, som kunde fremdrages, om man skulde skrive Commentarer til Holberg. »Tydske Jochum« i Peder Paars har saaledes visselig sit Motiv i følgende Linier:
En Jyde-Dreng eengang, hand var i fiorten Dage
Til Rostock uden Lands, og der hand kom tilbage
Hiem til sin Føde-By, hand havde glemt sit Jydsk,
Hand viste ei et Ord, men talte lutter Tydsk.

Med Føie bemærker N. M. Petersen, at Helts Liv er lidet kjendt. Noget mere veed man dog nu end da, se f. Ex. Chr. Bruun, Frederik Rostgaards Liv og Levnet, paa fl. St., Norsk hist. Tidsskr. II. S. 319 og III. S. 108, 115. Personalhist. Tidsskr. I. S. 275 og IV. S. 168. I T. Beckers Hist. Museum, S. 144, anføres »Efterretninger om Helts Optagelse i Adelen« o. s. v. Denne Forfatter fortjente vistnok en monographisk Behandling. Men mon ikke en saadan væsentlig vilde tjene til at vise, at Helt er en af Laurembergs danske Disciple?

[1]