Klosterbibliothek i Odense. I Norge findes derimod mindst tre Exemplarer, to paa vort Universitetsbibliothek og et i Videnskabernes Selskabs Bibliothek i Throndhjem. Denne Omstændighed gjør det forklarligt, at Laurembergs literære Betydning saa længe har været overseet.
I Tydskland vedblev derimod Originalen at holde sig som en kjær Folkebog og oplagdes der jevnlig. Det ligger udenfor min Hensigt at opregne alle de Udgaver, Bedømmelser o. s. v., som Lauremberg har fundet i sit Fødeland. Prof. Classen i Lübeck udgav i 1841 en liden Afhandling om ham, der indeholdt flere gode Bemærkninger, hvorefter Jacob Grimm i 1857 henledede de tydske Philologers Opmærksomhed paa Laurembergs Betydning.[1] Lappenbergs Udgave (Stuttgart 1851, Bibl. des literarischen Vereins) er i historisk og W. Braunes (Halle 1879, Neudrucke deutscher Literaturwerke des 16 u. 17 Jahrh.) i philologisk Henseende den bedste Udgave af »Scherzgedichte«. Disse ere derhos paa forskjellig Maade (især dog fra Sprogets Side) commenterede af nyere Forskere, af hvilke nogle ere citerede i denne Afhandling.[2] Det kan overhoved siges, at der i Tydskland gives ikke faa ivrige Laurembergianere, noget, der let kan forklares i en Tid, da den plattydske Literatur atter er vaagnet til nyt Liv gjennem Digtere som Fritz Reuter og Claus Groth.
