Hopp til innhold

Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

50

Van sammit ere wams, de röcke van tabbin[1]
De muffen alle dre van sabeln schwart und fin.
Als ik se also sach, kond ik wol lichtlik truwen,
Als se jo wurden sin van den börgmester fruwen
Edr ok van den vörnemsten in der stat,
So prechtig seten en de kleder up er gat.
Ik dachte her is tid curtesie to bevisen,
Dat dit geehrde volk dine höflichelt mach prisen.
Ik machte mi so krum, als ik den hoet afnam
Dat de kalotte vi vam kopf herunder qvam.
Min gferte ward bestörzt und sed: min gode fründ
Wete gi, vat dat vor dre vörneme fruwen sind?
De eine de, der geit tor linken hand so stif
Und schüft so mit dem erse, is eines Schlachters Wif,
De ander dieke druml, de disser geit to rechten,
Er erste man dat was einer van den stadknechten.
Na sinem tode kreeg se einen schiffstrummeter,
Der drüdden ere man das is ein kannengeter.[2]

Den tredie Satire, »om allemodiske Sprog og Tituler« (som Overskriften lyder i den danske Oversættelse), slutter sig til den foregaaende, idet den ligesom denne begynder med at latterliggjøre Klædedragten. I denne ere Moderne idelig vexlende, men det gamle kommer dog tilsidst i sin Tid igjen:

De Folk udi Vartow[3], slig gaml’ Antiqviteter
Erindrer sig endnu og dennem ei forgiætter,
At der de unge var’ af Aar og Børn saa smaa,
Den samme Klædedract de da for Øyen saae.

  1. Fransk tabis, dobbelt Taft.
  2. En med dette Citat mærkelig overensstemmende Bemærkning findes i E. Pontoppidans Menoza. III. S. 481.
  3. Dette noksom bekjendte Hospital har engang ligget paa Gaarden Vartou i Gjentofte Sogn, ikke langt fra Kjøbenhavn, og trods gjentagne Flytninger stedse bevaret hin Gaards Navn. I Laurembergs Dage (fra 1630 indtil Beleiringen under Frederik III.) laa Vartou ved den nordøstlige Ende af Sortedams Sø, hvor senere »Triangelen« var paa Østerbro; nu ligger det paa Hjørnet af Halmtorvet og Philosophgangen. L. Both, Kjøbenhavn historisk-topographisk beskreven. Kbhvn. 1865. S. 114 flg.