lære en fiin Discurs. — — Bekom jo ikke Lucas Henrikssøn for sin Gjerning i Skaane Overfuselse til Løn, og Bjørn Ulfeldt for Laugholms Overgivelse et Compagnie til Hest over at commandere? — —.«
De unge Adelsmænd, som Lauremberg skildrer i sin satire i 1636, vare traadte ud i Livet og komne i anselige Stillinger, da Anonymen skrev et halvt Snes Aar efter.[1]
Vi forlade hermed denne Satire, der ikke alene uimodsigelig hører til de allermærkeligste latinske Digte, der ere fremkomne i det skandinaviske Norden, men som hævder en høi Plads i den humanistiske Poesi overhovedet. Med Hensyn til Indholdets Vigtighed kappes den med det bedste af Erasmus Laetus’s og Halvardus Gunnarius’s Arbeider, og i Latinitetens Renhed og Elegants og ved den kraftige Personlighed, hvoraf Foredraget bæres, er den dem langt overlegen. Læseren opfordres til selv at dømme.
- ↑ Det er forøvrigt umerkeligt, at forholdsvis mange af de Adelsmænd, som anføres i den soranske Matrikul, siden ikke mere gjenfindes, ligesom det ogsaa ret hyppigt heder om flere Academister, at de døde under sine »Studeringer« i Sorø. Denne Bemærkning skylder jeg H. J. Huitfeldt-Kaas.
