33
det bærer under sin Kjole Linealen, Passeren, Vinkelen, Kridtet o. s. v.? Det er ham, som har at beskrive Universet og Himmellegemerne, Havet og fremmede Riger, men selv maa han tage tiltakke med et trangt og mørkt Hjem, gjennem hvis Tag Bootes og den store Bjørn titte ind eller Jupiters Regn falder ned, væder hans Bøger og giver hans Glober og Himmelkugler en Afvaskning. I Lommen har han knapt fire Skilling, og hans sidste Mynt sukker over, at dens Kammerater ere flygtede (v. 238—266).
Muserne hungre, men Ridefogder og Bondeplagere ere fede og rige, og Toldere skrive sig Formuer til med sine gyldne Penne. Hvad fromme Forfædre have skjænket til Kirkens Tjenere, er frarevet dem, og Præbenderne ere komne i uværdige Menneskers Hænder, om de end kalde sig Domherrer, deriblandt endog forhenværende Skræddere og Krigsfolk, Eunucher o. s. v.[1] Disse fede sig ved det rige Kapitelsgods, æde og drikke dertil Rhinskvin og Franskvin. Deres Samtaler ved Bægrene dreie sig helst om, hvor mange Soldater vel Svensken lader hjemsøge Tydskland, og om de løgnagtige Aviser, som de havesyge Boghandlere digte ud af sit eget Hoved for at tjene Penge, og som de holde tilfals i Kirkerne.[2] Conversationen krydres forøvrigt med gudsbespottelige Eder og anden Blasphemi, hvilket her ansees for Aandrighed og Vid.
- ↑ Denne Skildring af Præbenders Misbrug passer ikke ret paa Danmark, skjønt ganske vist ogsaa der Canonicater i hine Dage bortgaves til Personer udenfor den geistlige og lærde Stand. I sit andet Skjemtedigt har L. fat i de hamburgske Domherrer. Den maa derfor have sit Motiv fra tydske Kapitler, hvor muligens grove Misligheder have forekommet, især under Trediveaarskrigen, der vendte op og ned paa mange Forhold.
- ↑ Om Bogsalg i Kirker se Werlauffs Antegnelser til L. Holbergs atten første Lystspil, S. 143. Christian IV. forbød 1638, altsaa to Aar efter, at vor Satire udkom, at »ublue Kjærlighedsbøger« o. s. v. holdtes tilfals i Kirker.
