et af Datidens brændende Spørgsmaal, fremkaldte de største Forlegenheder. Bag al denne Forfængelighed var der forresten Alvor nok; »de store Modsætninger, som delte Europa, havde sat hinanden stevne i Kjøbenhavn, og for det danske Folks Øine opførtes der idetmindste tildels en Kamp imellem dem, hvor Seirens Pris var Christian IV.s Venskab«.[1]
Blandt de mange Midler, der anvendtes for at fornøie de talrige fyrstelige og adelige Gjester, var ogsaa dramatiske Forestillinger, og nye Skuespil vare blevne forfattede og indstuderede for Leiligheden. Dette har ikke ringe Betydning for det danske Theatervæsens Udvikling og er af en af de ypperste Kjendere af dettes ældre Historie betegnet som et »Vendepunkt« i denne.[2] I Tydskland var nemlig indført en ny dramatisk Retning, den gamle Skolekomedie begyndte at fortrænges af Renaissancens Drama, der hørte hjemme i Italien og Frankrige. Martin Opitz, den tydske Kunstpoesis Fader, der forøvrigt i sin Tid havde gjestet Danmark, ja endog der forfattet nogle af sine Arbeider, havde i Brudens Hjemland Sachsen udgivet en Bearbeidelse af Skuespillet »Daphne«, der var opført 1627, og nu skulde noget lignende forsøges i Danmark.
Det faldt i Laurembergs Lod at forfatte de Stykker, som man ønskede at opføre. Han skrev to mythologisk-allegoriske
- ↑ J. A. Fridericia, Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjøbenhavn. I. Kbhvn. 1876. S. 294. Beskrivelse af Festen findes foruden hos Slange (S. 778—786) ogsaa i R. Nyerups Karakteristik af Kong Christian IV. Kbhvn. 1816. S. 83—111, i Øienvidnet Ogiers Ephemerides s. Iter Danicum. Paris 1656. p. 78 sqq. (Schlegels Sammlung B. 2) samt Holsts Triumphus nuptialis &c. Kopenh. 1635, og C. Cassias, Relation von dem hochfürstlichen Beilager. Hamburg 1635, der egentlig er Holsts Kilde.
- ↑ J. Paludan, Om Dramaets Udvikling i Danmark mellem Skolekomedien og Holberg. Dansk hist. Tidsskr. 5. R. IV. S. 31.
