III.
Laurembergs to høitydske Comedier.
Vi have nu betragtet den oprindelige Humanist Lauremberg som flittig mathematisk Lærer og Forfatter og som omreisende dansk Karttegner. Men hans Virksomhed frembyder endnu mange andre Sider.[1]
Christian IV.s ældste Søn, der bar Faderens Navn og allerede som Barn var hyldet som dennes Efterfølger baade i Danmark og Norge, skulde i October 1634 holde Bryllup med Magdalena Sibylla, en Datter af Sachsens Churfyrste Johan Georg I. Denne Formælingsfest staar formodentlig uden Sidestykke i Norden i Henseende til Pragt og Ødselhed. Omkostningerne ansloges til to Millioner Daler, og Kongen, den forøvrigt saa nøieregnende og strenge Økonom, har aabenbart havt til Hensigt at vise Verden, at Danmark fremdeles var en anselig Magt, trods den nylig paa en saa ydmygende Maade tilendebragte Krig med Keiseren. Fra alle Kanter kom Fyrster og Ambassadeurer sammen, og Stridighederne om Rangen,
- ↑ Der findes Spor til, at Lauremberg ikke har været ganske uden Interesse ogsaa for de nordiske Antiqviteter. Stephanius meddeler saaledes i 1641 Worm, at L. har fremsat en Conjectur med Hensyn til et af de berømte Guldhorn. O. Wormii Epist. II. p. 196. Man ser af et senere Brev fra Stephanius (1645, ibid. p. 272), at Lauremberg tilbyder Worm at udvælge af hans Samlinger, hvad han maatte ønske at indlemme i sit Museum.
