optagen af Landmaalervidenskaben, er det lærde Arbeide Gromaticae libri tres ad Dn. Christianum Frisium, cancellarium regium conscripti (1640. 4.), med Fortale til Christian IV. Han udtaler deri Ønsket om, »at Guden Terminus, der ikke engang vilde lade sig flytte af Jupiter selv, ligesom han engang bebudede det romerske Riges Vælde, nu ogsaa lykkelig maatte spaa det danske Monarchi en uformindsket Magt.« Lidet anede vel Forfatteren, hvor faa Aar det skulde vare, inden Fredsslutningerne i Brømsebro og Roskilde skulde byde den danske og norske Terminus at vige tilbage!
Laurembergs Kartarbeider havde dog intet Held med sig. Vi kjende ikke Grunden, men Mangel paa Flid kan det neppe have været, naar man betænker den Arbeidsomhed, han gjennem hele sit Liv har lagt for Dagen. Men vist er det, at der i Marts 1645 udgik en kongelig Skrivelse til Hovmesteren ved Academiet i Sorø, Henrik Ramel, hvori det heder, at Lauremberg, som i mange Aar »har oppebaaret en stor Andeel« for »gode og accurate Landtavler over vort Rige Danmark og dets underliggende Insuler at forfærdige«, ikke har udført sit Arbeide, og at Hovmesteren derfor skulde alvorlig tilholde ham, »at han det endnu straxen gjører«, da Kongen ellers »foraarsages at bruge der andre Middel til«.[1] I de følgende Aar (1647—1655) sees den af Hertugdømmernes Topographi fortjente Johannes Meyer, »vor Mathematicus«, at være sat til at forfærdige Landtavler over Kongeriget Danmark.[2]
- ↑ Sjællandske Tegnelser i Geheime-Archivet, No. XXVIII, fol. 306. Se Bilagene.
- ↑ Sjæll. Registr. 1647, 27de Januar, jydske Tegnelser 1648, 28de Januar (trykt i Suhms nye Samlinger. II. S. 132), Sjæll. Registr. 19de Septbr. 1653 og 2den Marts 1655 (trykt i Suhms nye Saml. II. S. 133). Om Meyer (der i Forening med Caspar Dankwert udgav Schleswig-Holsteinische Landesbeschreibung) se bl. A. Pontoppidans danske Atlas, I. S. XXIV—XXV.
