15
det egentlige Academi. Kun ser man, at de første af de Adelsmænd, som i den følgende Menneskealder spillede Hovedrollen i Danmarks Historie, have bevæget sig i Sorø i Laurembergs Tid og vel for den største Del været hans Disciple. Man møder Navne som Ebbe Ulfeldt, Otto Krag, Joachim Gersdorff, Christen Scheel, Hannibal Sehested, Ove Bjelke (sandsynligvis den eneste Nordmand), Christopher Parsberg, Ove Juel og mange flere.[1] Adskillige af disse Studerende have uden Tvivl vist sig tro mod den danske Adels gode Traditioner og forladt Sorø som velstuderede unge Mænd, men mange have sikkert ogsaa kun for Modens Skyld eller efter Forældres Paabud tilbragt nogen Tid der uden synderlig Frugt. Lauremberg giver selv i sin latinske Satire, om hvilken vi senere skulle tale, en saa trist og bitter Skildring af sit Liv som mathematisk Professor, at man fristes til at anse den for overdreven.[2]
Lauremberg var gift med en Maria Lelin, om hvem jeg forøvrigt ingen Oplysning har fundet.[3] Man kunde formode, at hun har været en Enke, da der allerede i 1630 omtales en svigersøn af Lauremberg, som dog dengang neppe kan have havt en gift Datter, men derimod vel en voxen Stifdatter.[4] En Søster bortgiftede han i Danmark til en Peder Andersen, der en Tid var Kjøbmand i Nestved, men, da det ikke her vilde gaa for ham, i 1632 vilde forsøge sin Lykke i Norge.[5]
- ↑ Matriculen over de Studerende ved Academi og Skole er trykt hos Tauber, l. c. Aktstykker, S. XXXVIII flg.
- ↑ Satyra v. 237—399.
- ↑ J. Worm, Forsøg til et Lexicon over lærde Mænd. I. S. 583. Lappenberg kjender end ikke Navnet.
- ↑ Loccenius skriver 1630 fra Upsala til Meursius, at »Sebastianus Lilie, D. Jo. Laurembergii, communis amici nostri gener« staar i Begreb med at reise til Danmark. Jo. Meursii Operum Tom. XI. col. 511.
- ↑ Lauremberg medgav ham et Anbefalingsbrev til Cantsleren Jens Bjelke, der vil findes trykt mellem Bilagene.
