Datidens mest berømte soranske Professorer, Historikeren Stephanius, har med meget større Udførlighed givet et Billede af Sorøs Udseende ved den Tid.[1]
Som classisk Philolog har Lauremberg neppe forfattet noget Skrift siden sin Overflytning til Danmark. Omtrent ved 1631 blev han opfordret til at udgive en græsk poetisk Chrestomathi, der skulde indeholde Udvalg af Theognis, Hesiod, Pindar, Homer o. s. v. og ledsages af Anmærkninger til Skolebrug, men dette Arbeide synes aldrig at være udført.[2] Derimod saa en Række mathematiske Bøger Lyset i de følgende Aar. Saavidt jeg som Lægmand kan slutte af disse Bøger, har Lauremberg som Mathematiker nærmest været, hvad man kunde kalde en aandrig Dilettant. Det har været hans Hensigt at gjøre sin Undervisning saa populær som muligt og at lokke sine adelige Junkere til at lære lidt af den tørre Videnskab, som han skulde foredrage for dem, ved at give den en concret og praktisk Fremstilling deraf. En af disse Bøger har saaledes Titelen Lusus & recreationes ex fundamentis arithmeticis depromptae. (Hafniae 1634). Man vil her finde Anvisning til forskjellige legende Experimenter og Øvelser med Tal, deriblandt endog Kortkunster.[3]
- ↑ Meddelt i Oversættelse efter et latinsk Haandskrift: i Upsala af Chr. Molbech i Det Skandinaviske Literaturselskabs Skrifter, 1816 og 1817, S. 451 flg. Molbech, selv født Soraner, nærede stedse en varm Interesse for Sorø. Han har ogsaa (Dansk hist. Tidsskr. VI. S. 301 fig.) meddelt »den ældste Plan til Sorø Academies Indretning under Kong Christian IV.« og senere, da Academiet nærmede sig sin sidste Nedlæggelse, tog han ogsaa ivrigt Del i den offentlige Debat om dets Fremtid.
- ↑ R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge gjennem Aarhundreder. III, 1. S. 97.
- ↑ Jeg hidsætter følgende Linier af Fortalen: Ea est mathematicarum scientiarum indoles, ut difficultatem, quam prae se ferant, admirandae subtilitatis illecebris attemperent, laborem et molestiam jocunditate evincant et impensum tempus
