miets Stiftelse var, som bekjendt, at modarbeide Adelens kostbare og i flere Maader lidet heldige Tilbøielighed til Udenlandsreiser i umodne Aar. Ved Inddragelsen af Maribos Jomfrukloster og paa anden Maade tilveiebragtes betydelige Midler, Academiet blev saaledes rigt doteret, og det kunde stadig glæde sig ved Stifterens varme Kjærlighed og Interesse, der ogsaa viste sig derved, at han senere gav Academiet Rang som et Universitet, saa at en Tid ogsaa Promotioner fandt Sted i Sorø.
Tydske Forfattere kalde dette ældste Academi i Sorø ligefrem »eine deutsche Universität«, og man har ikke glemt at tilføie, at »en saadan tydsk Stiftelse af en af Danmarks største Konger ligesaa lidt var til Skade for den danske Nationalitet, som Indkaldelsen af Klopstock under Frederik V.«[1] I Virkeligheden kan det heller ikke negtes, at Academiet fik et meget stærkt tydsk Tilsnit: der blev prædiket paa Tydsk, de fieste Forelæsnínger holdtes i dette Sprog o. s. v., medens Modersaalet i den Grad var banlyst, at der i Fundatsen var indtaget et udtrykkeligt Forbud mod, at Professoreme skulde bruge det i Samtaler med Ungdommen.[2] Tydskerne vare ogsaa meget stærkt og overveiende repræsenterede i Academiets Lærerpersonale, af hvilket ogsaa flere tidligere havde været Lærere ved tydske Universiteter.
Mellem de indkaldte tydske Professorer var ogsaa Dr. Johan Lauremberg. Han blev udnævnt den 13de Juni 1623 og forlod kort efter sin Fødestads Universitet, hvor han ved sin Forflyttelse netop var det philosophiske Facultets Decanus. Men medens han i Rostock havde været Professor i den latinske Poesi,
