Bondeskuder, hvis Eiere fandt sin Regning ved her paa første Haand at afsætte sine Varer og gjøre sine Indkjøb, en Trafik, som naturligvis var den danske Borgerstand en Torn i Øiet, og som Christiern II. derfor i Kjøbstædernes Interesse stræbte at afskaffe.[1] Det i 1419 stiftede meklenburgske Landsuniversitet havde stadig trukket til sig talrige Skarer af danske, norske og svenske Studenter, en Tilstrømning, der længe vedligeholdt sig uformindsket trods Oprettelsen af Kjøbenhavns Universitet, ligesom ogsaa danske og norske Forfattere hyppig lod sine Skrifter trykke i Rostock. Forbindelsen mellem Meklenburg og Danmark var igjennem et langt Tidsrum ogsaa befordret gjennem Fyrstehusenes jevnlige Svogerskaber. Albrecht den smukke havde ægtet en Søsterdatter af Christiern II., hvilket gav Anledning til hans Indblanding i Grevefeiden og langvarige Ophold i Kjøbenhavn saavelsom ogsaa til, at nogle af Danmarks fornemste Adelsmænd maatte tilbringe mere end et Aar som Fanger i Hertugdømmet. To af Frederik den førstes Døtre indgiftedes i den hertugelige Familie, den ene af dem endog to Gange. En af disse danske Prindsesser, den af Samtiden afholdte og høit agtede Elisabeth, hvis Liv Humanisten Caselius har skildret, og som døde under et Besøg i Fødelandet, kunde se sin Datter Sophia († 1631) som Danmarks og Norges Dronning, ja i sin Alderdom opfostre to Datterdøtre og to Dattersønner af det danske Kongehus. Den ene af disse Dattersønner var den senere Kong Christian IV., hvis første Barneaar saaledes kom til at henrinde i Meklenburg.[2]
Baade som Student og som Professor har altsaa Laurem-
