Side:Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
II.
Lauremberg bliver Professor ved Sorø Academi. Hans mathematiske Skrifter og Kartarbeider.

Quum soli natalis arva, quaque vagii domum
Exteris mutare volui trans fretum penatibus,
Illa magni fama regis, illa sedes coelicas
Orbis et transgressa fines, larga munificentia,
Quaeque ceu sidus novellum fulgurans recentibus
Aucta radiis lumina in se verterat mortalium,
Sora celebris, provocarunt illici me praemio.
 (Jo. Laurembergius, Daphorini Querimonia v. 9—15).

Det er overflødigt at omtale, at Danmark i hine Dage stod i den mest levende Forbindelse med Nordtydskland. Med Meklenburg og dets Universitetsstad var Samkvemmet i særegen Grad baade gammelt og mangesidigt. Der er kun ganske kort Vei fra Rostock til Danmark, ja der er neppe nogen tydsk Søstad, for hvilken Overfarten er lettere; thi saasnart man har tabt St. Nicolai og St. Petri høie Taarne af Syne, faar man næsten strax Øie paa Gjedsøroddes langstrakte Rev. Denne Søvei var fordum forholdsvis endnu stærkere befærdet end senere. Vendiske Colonister havde i ikke ringe Udstrækning nedsat sig paa de danske Smaaøer i Tiden nærmest før Valdemar I. og Absalon.[1] Derefter havde Meklenburg en Tid staaet under dansk Høihed. Efterat Rostock og Wismar vare blevne blomstrende Handelsstæder, besøgtes de jevnlig endog af smaa danske

  1. F. Schiern, Historiske Studier. II. S. 440 flg.