forelægges dig som Borger ingen Sag, som er vigtigere end denne, hvori du nu skal dømme.
Du skal afgjøre om vort Folk har sin Husbondsret eller om det har givet den fra sig. Man nægter, at Folket er Herre i Norge.
Kampen har allerede mange Slagdage, og den vil faa flere.
Men et kan nu ske: Folkesuverænitetens Fane kan samle et større Flertal end nogensinde før og derfor besætte Stillinger, hvorfra den har Forsvarets og Anfaldets hele Magt.
Vær med herpaa! Slip paa Valgdagen hvad andet du har i din Haand og dit Hoved, forat stille dig under Fanen!
Du vil siden finde alt dit igjen under Folkesuverænitetens Værn, det eneste Stats værn som er trygt, fordi det er det eneste sædelige; thi her hviler Styrelsen paa de Styredes Samtykke. Naar alles Vilje og Indsigt samles i den almene Retfærdighedsfølelse, og denne tilsidst afgjør Sagerne, da har dit Arbejde sunde Vilkaar.
Vær med herpaa, du, som er Vælger! Og kom ikke alene; tag med dig dem, som ikke har tænkt sig, det var en Pligt at møde frem. Vi giver hverandre saa mange Oplysninger, som ikke er videre værdt, kanske ikke engang gode: — giv da hverandre nogen Oplysning om, at den, som stemmer her, han lægger en Seddel ned for sit Barns Fremtid; thi paa denne staar, hvad Vilkaar Barnet skal faa at vokse op i, — om i den Strid, det Klassehad, den Frygt, som mange af os nu lever i; — om i den sene og tarvelige Oplysning som vort Folk i det store endnu har, fordi det endnu ikke fuldt raar sig selv; — om i den Utryghed, den Magtesløshed, som to stridende Viljer giver, saa alt staar stille; — om i den Uvished hvorhen dette i Længden gaar — til et selvstæn-
