Folket, nemlig hvor snart dette gjør det til sin Ejendom, hellig som Retten at være et frit Folk, dyrebar som Pligten at sikre Børnene sunde Vilkaar at voxe op i.
Mod hele denne Opfatning rejser man, hvad man selv kalder, en Hoved-Indvending, det er, at Storthinget i politisk Forstand er det samme som Folket, altsaa bliver Kongen Storthingets Fuldmægtig, og dette, d. v. s. et tilfældigt vexlende Flertal i dette, den egentlige suveræne Herre i Landet.
Men forat denne saakaldte Hoved-Invending kan blive sand, maa først følgende være bevist:
at to Millioner Mennesker er det samme som 114 Mænd, det være sig i politisk Forstand eller i hvilkensomhelst anden Forstand; —
at de to Millioner politisk ikke er til, naar de 114 har traadt sammen; at i samme Øjeblik taber de to Millioner sine Interesser, sin Kundskab, sin Vilje, sit Sprog, altsaa ogsaa sin Indflydelse paa, og sin Dom over, — ja, sin Doms Følger over de 114.
Dette faar man aldrig bevist. Det vilde ogsaa være det samme som at bevise, at vi ikke levede under det repræsentative System. I hele den nyere Tids Historie kjender jeg alene et eneste Tilfælde, hvori et parlamentarisk Flertal gjorde Forsøg paa Oprør; thi saa maa det kaldes, naar det vil være Herre istedetfor Tjener.
