Side:Olaf Bull - Stjernerne.djvu/71

GUIRLANDER

Og mens dit pikehjerte gjennembæves,
bekjender du i vé naturens nei,
som dine drømme stridde mot forgjæves!

* * *

Saa lover jeg da dig, du ranke pike,
at du skal finde mig paa livets grænse,
i kamp for ærlighet i lykkens rike!

Du sønderrev min krans, men mindre bitter
var aldrig nogen helsebot jeg fik!
Dens brodd er borte, men dens sødme sitter!

Og naar du under stærkere guirlandrer
fortryllet favnes, elskelig bevæget,
skal jeg i stormen stanse, der jeg vandrer,

og med min gyldne, lykkevordne smerte
staa straalende, og løfte gjennem natten
passionens høie, kongelige hjerte!

73