Denne siden er ikke korrekturlest
DET AT LÆNGES —
Den sjæl, som ønsker leve i mit sind,
den maa bestandig være nær og min!
Jeg er en verden i at holde ved
min elskovs unge, sommerlige træ!
Hvis træet satte rot hos mig og sto
med stammen i mit tun og vilde gro,
da stod det trygt i sommersol og grønsket!
Men det at længes har jeg aldrig ønsket!
den maa bestandig være nær og min!
Jeg er en verden i at holde ved
min elskovs unge, sommerlige træ!
Hvis træet satte rot hos mig og sto
med stammen i mit tun og vilde gro,
da stod det trygt i sommersol og grønsket!
Men det at længes har jeg aldrig ønsket!
Og, skjønne Elja, skal det hænde, at
mit grønne tun blir tomt og træet tat,
da skrider gjerne hele skogen ind,
for, kjæreste, mit blik har ingen grind!
Jeg fyldes redningsløst av blomsterduft,
og lyngen spredes om min arvetuft,
til hvert et gammelt minde er forsvundet,
for det at længes har jeg aldrig kunnet!
mit grønne tun blir tomt og træet tat,
da skrider gjerne hele skogen ind,
for, kjæreste, mit blik har ingen grind!
Jeg fyldes redningsløst av blomsterduft,
og lyngen spredes om min arvetuft,
til hvert et gammelt minde er forsvundet,
for det at længes har jeg aldrig kunnet!
66
