Denne siden er ikke korrekturlest
I HØSTEN
Du er af dem, der for let blir tat
af sorgens flænsende kongeglente!
Du farver løvet fra aabne aarer
og møder duggen med unge taarer
og staar i stormene, sol-bedratt!
af sorgens flænsende kongeglente!
Du farver løvet fra aabne aarer
og møder duggen med unge taarer
og staar i stormene, sol-bedratt!
Men, søde stjerne, dit blik skal tørres,
naar klart du øiner, hvad skogen vil!
Det er om kraften, vort hjerte spørres,
om salig klarhet og aand og ild!
Det har en evne, vi to maa dyrke,
vor sommers susende, unge Eden,
at selv i styrtningen har det styrke
til høit og hellig at sværge glæden!
naar klart du øiner, hvad skogen vil!
Det er om kraften, vort hjerte spørres,
om salig klarhet og aand og ild!
Det har en evne, vi to maa dyrke,
vor sommers susende, unge Eden,
at selv i styrtningen har det styrke
til høit og hellig at sværge glæden!
Høit, over engenes brustne tone,
og over hængende taakers tvil,
faar bjærken farvet sin døde krone
fra fjerne, flammende kysters smil!
Og, elskte, aspenes dypblaa gløden
er bare afglans af morgenrøden
fra begges kommende, blaa april!
og over hængende taakers tvil,
faar bjærken farvet sin døde krone
fra fjerne, flammende kysters smil!
Og, elskte, aspenes dypblaa gløden
er bare afglans af morgenrøden
fra begges kommende, blaa april!
35
