Hopp til innhold

Side:Olaf Bull - Stjernerne.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I HØSTEN

Sieglinde, elskte, nu har vi byttet
de grønne skoger med høstens guld!
Men ak, dit hjerte er ubeskyttet
mot visningssuset paa mos og muld!
Mens skogen straaler og stormen kimer,
de høie, guldalderklare timer,
staar du forfærdet og taarefuld!

Du ser den styrte sig ned paa vingen,
den store, mægtige angstens ørn,
med høstens glimmer og pragt om bringen,
men grisk og blodig bag nebbets tjørn!
Dens fjære drysser, som skogens blade,
der ned den bruser, i farver glade,
og løfter kloen mod glædens børn!

O, agt dig du, af hvis øies nat
jeg alt mit levende lys maa hente!

34