Denne siden er ikke korrekturlest
PAUL GAUGUIN
Duftende tungt skal sværmen staa
i stjernedugg og bade —
intet Maria-hjerte slaa
bag buskens rene blade!
Længselsløse, men længselsblaa,
skal ingens kys dem skade!
i stjernedugg og bade —
intet Maria-hjerte slaa
bag buskens rene blade!
Længselsløse, men længselsblaa,
skal ingens kys dem skade!
* * *
Stiger en gylden dag, og brer
sin ild-azur, som brænder
gjennem et dobbelt menneskelér
med brune, ranke lænder,
bævende av den form, de tér
av Tetoroas hænder!
sin ild-azur, som brænder
gjennem et dobbelt menneskelér
med brune, ranke lænder,
bævende av den form, de tér
av Tetoroas hænder!
Salige! Dem er guden god,
med grøderegn og tørke!
Skiftende blindt, som ebbe, flod,
er deres ølivs ørke!
Himmelen straaler! Deres blod
er roserne i mørke!
med grøderegn og tørke!
Skiftende blindt, som ebbe, flod,
er deres ølivs ørke!
Himmelen straaler! Deres blod
er roserne i mørke!
24
