Denne siden er korrekturlest
Jeg er rede nu. Min kind er hulet
af et heftigt hjerte, som forblør — —
Under hjulet, venner, under hjulet
er det, slige elskersjæle bør — — —
Foran solens kongelige flamme
vil jeg følge ødets spotterraad!
Reise mig, en skygge af den stamme
som har lænket ilden til sin daad.
Og en strime sommersol af lyset
vil jeg avle af den frosne sten,
medens vinden snor, og vintergyset
blaaser brusende min gravplads ren — —
Og en haandfuld nysne vil jeg smake,
for at fryse frygten i min sjæl:
Her, natur, her har du mig tilbake,
lykkelig fra hedenold, og hel — — —
