Denne siden er korrekturlest
„Og om nu tilsidst min ungdoms skjæbne,
„dér, i dybet, fik en ulivs-rift,
„skal de store bjærges styrke væbne
„mig til ny og drømmende bedrift!»
— — — — — — — — — —
*
Ind i mellem nattemørke graner
gik jeg, helt hovmodig, og mit sind
svalet sig i lykkelige planer —
da en dyster taake strømmet ind.
Stien døde bort for mine føtter —
af en stenhaard kraft blev gangen vendt
over tykke, hemmelige røtter,
mellem furustammer, néd en skrænt.
Mod et vældigt væsen i naturen
sank den store skog, og ubevidst
fulgte jeg dens synkninger i uren
under hængelav og frossen kvist.
