Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Kold og rolig lod jeg da tilbage
paa et mægtigt agerland for korn
byen med de vémodsfulde tage
under maanens perleblanke horn.

Under næet af november maane
faldt min lange skygge, mørk og svær —
længer ude blinket der en blaane
gjennem jærnet af en plog, og dér,

hvor det endeløse felt for brødet
kom i mørke dønninger af jord,
gik jeg, bort fra byen, ud mod ødet,
mod de høie styrtninger i nord!

*

Det var en af disse haarde nætter,
som gjør sindet bævende og fromt.
øde laa de sørgesorte sletter,
og i alle lunde var det tomt.