Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/53

langs øinene er pandeluggen skaaret
i kraftig linje over dine træk,
og bak i nakken bugner silkehaaret
saa stutt og prægtigt, klippet som en hæk — — —

Og langt om længe lysner det i trærne.
Hu, op af græsset flygter der en dværg!
Der aapner sig en slette i det fjærne,
og midt paa sletten blaaner der et bjærg!
Paa bjærg-balkonen sitter Klippegreven,
en gnom med stateligt og spraglet skjægg,
og foran kjælderporten glammer ræven
som bandhund ved den blanke klippevægg!

Da ler du himmelhøit, med hvite tænder,
og stuper kraake mellem grønne trær,
og danser ellevild, med begge hænder
paa dine kuglerunde gutteknær —
saa drar du mig i kappen og ved ærmet —
og om jeg drøier med min tunge krop,
saa ser du paa mig, inderlig fornærmet,
til vi er fremme under taarnets top!