Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/52

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Men lad os drømme os bag disse grene
paa denne mørkegrønne sti af garn!
Hér, bagom løvet kjender jeg alene
din haand i min, mit gode lille barn!
Her, i det grønne er det godt at være —
her er det fredeligt og stille — hysch!
Her vokser blomster, frygtsomme og skjære
paa denne sommerlige, myge plysch!

Men lille pigebarn, hvad gaar det af dig — —
du haler mig avgaarde! Kjære, bi —
Mit hjertebarn, Merete, gaar du fra mig
her, hvor der ikke findes vei og sti?
Men du, du stabber paa af alle kræfter,
og kryper frem paa hænder og paa knær —
saa maa jeg skynde mig og følge efter
imellem mørke, hemmelige trær — —

Du falder og du reiser dig og springer
paa grønne tuer, med et listigt smil —
jeg ser din løftede og lyse finger
og næsen af din pudsige profil — —