Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Sluk med jer stemmes sus de himmelske alveilder —
I paa de grønne grene! I faar en fager færd!
Bagom de store skoges rasende tummel af triller
stiger en spydborg af natten med straaler og røde sværd!

Præsten i kappen peker. Aanden i øst, som brænder
straalende het, er Eros — Verden har ingen tvil!
Stenet af duggens perler, slynget fra skygge-hænder,
segner den mager af maanen, — hans modstand var et smil!