Denne siden er korrekturlest
Fra ungdommens bitre stunder jeg kunde
den kunst at vandre blandt laurer og høre
guderne mumle i sine lunde.
Over laurerne flammet svale
foraarstjerner paa alle veie
lige til dybet af dødens sale.
Sødest, hedest jeg husker en sang,
tonende fjærnt fra en røst i luften
høit over laurer etsteds, engang — —:
„Fra ingen jeg røver. Jeg eier alt.
Alle som elsker hos kvinder i verden
røver fra mig. Jeg eier alt.
Saa langt som den spirende verden tindrer,
ser jeg jer bede og storme og sværge,
og elske og elskes, som var I mig —