Denne siden er ikke korrekturlest
ARISK MYTHE
Til Jens Thiis.
Paa hældingens kant, der skrænten
stuper i sjøen, rak,
staar snudd mot orienten
et tempel uten tak!
Endnu er ekelunden,
udødelig grøn, ved magt —
men luften har spist tilbunden
i søilehusets pragt!
stuper i sjøen, rak,
staar snudd mot orienten
et tempel uten tak!
Endnu er ekelunden,
udødelig grøn, ved magt —
men luften har spist tilbunden
i søilehusets pragt!
Blandt grønskende tuffstensblokker
ligger, i vældigt lys,
med jord i sine lokker,
en marmor-Dionys!
Hans leende træk forvitrer
i græsset, uten lyd,
og langs hans lænder glitrer
yrjer af tusenfryd!
ligger, i vældigt lys,
med jord i sine lokker,
en marmor-Dionys!
Hans leende træk forvitrer
i græsset, uten lyd,
og langs hans lænder glitrer
yrjer af tusenfryd!
85
