Denne siden er ikke korrekturlest
RAAD TIL OPHELIA
Dette er evigheten i sted!
Dette er stilheten uten fred!
Du, som din elskedes sind vil gjæste,
bys ikke engang fotefæste!
Dit, du deilige, favnes du ned —
bænk dig et leie i liljernes laken,
søk dig en søvn, hvor blomsterne vaaker,
høinattestide, lik lys i staken!
Dette er stilheten uten fred!
Du, som din elskedes sind vil gjæste,
bys ikke engang fotefæste!
Dit, du deilige, favnes du ned —
bænk dig et leie i liljernes laken,
søk dig en søvn, hvor blomsterne vaaker,
høinattestide, lik lys i staken!
Uten at unde sig skyggen af hvilen
skinner de, søvngjængertændte af tvilen —
straalende ut af et utpint land
med dødblekt far for vandsyke blommer,
som speiler skarpt i det graalyse vand
sin grimme, hængende, gustne sommer — — — —
skinner de, søvngjængertændte af tvilen —
straalende ut af et utpint land
med dødblekt far for vandsyke blommer,
som speiler skarpt i det graalyse vand
sin grimme, hængende, gustne sommer — — — —
80
