Denne siden er ikke korrekturlest
SOIRÉE
Saa snur hun sig, vil sés og sanses!
Da møter hun mit blik — og stanses.
Da møter hun mit blik — og stanses.
I vore øines forte møte,
bevarte hendes sit instinkt!
Hvor de blev sugende og søte,
og sortnet stort, og varmet flinkt!
O nei! For alle dages fred,
for livets skyld — slaa øiet ned!
bevarte hendes sit instinkt!
Hvor de blev sugende og søte,
og sortnet stort, og varmet flinkt!
O nei! For alle dages fred,
for livets skyld — slaa øiet ned!
Ja, hvis ved guders høie naade
dit ansigt hadde vært dit sind!
Hvis øiets mørke, hete gaade,
berusende, bar længer ind! — —
Men det er døde slægters træk,
hvis bund ubotelig er væk!
dit ansigt hadde vært dit sind!
Hvis øiets mørke, hete gaade,
berusende, bar længer ind! — —
Men det er døde slægters træk,
hvis bund ubotelig er væk!
Hvor jeg har strukket mine arme,
og tigget dig om livets varme!
Du undløp i et blik, saa dypt,
som hele verdens ømhet bar —
og den, som laante dig det, var
en gravlagt kvinde i en krypt!
og tigget dig om livets varme!
Du undløp i et blik, saa dypt,
som hele verdens ømhet bar —
og den, som laante dig det, var
en gravlagt kvinde i en krypt!
72
