Denne siden er ikke korrekturlest
SINBADS STØRSTE REISE
Mit hjerte fabler: Hvordan gaar det til,
den klare sommerkjolen ikke fænger,
af roserne i hækkene, som hænger
fuldkommen glødende af livets ild?
den klare sommerkjolen ikke fænger,
af roserne i hækkene, som hænger
fuldkommen glødende af livets ild?
O, bræk den høie rosen der, og gi den
til en ustadig Sinbad mellem mænd!
Min stolte, den skal rækkes dig igjen
for enden af en reise, syd i tiden!
til en ustadig Sinbad mellem mænd!
Min stolte, den skal rækkes dig igjen
for enden af en reise, syd i tiden!
For enden af en reise ned i altet,
i ødets varme urhav om vor jord,
hvor menneskets og rosens fælles mor
i oceanets morgendrøm blev spaltet!
i ødets varme urhav om vor jord,
hvor menneskets og rosens fælles mor
i oceanets morgendrøm blev spaltet!
Hvor to monader, søskende paa bunden,
gik skilte veie i det dunkle vand —
og da de siden saas igjen paa land,
var evighetens likhet helt forsvunden!
gik skilte veie i det dunkle vand —
og da de siden saas igjen paa land,
var evighetens likhet helt forsvunden!
63
