Denne siden er ikke korrekturlest
ARTUR ELLER HÆVNEN
Men nei-da! Selv den minste Tommelise,
han fandt, han burde flirte med i farten,
blev proppet med den samme orchidé’n!
La vær at le af mig! De kjender arten
af slike ædle digteres kurtise —
fi donc, hvor poesien er gemén!
han fandt, han burde flirte med i farten,
blev proppet med den samme orchidé’n!
La vær at le af mig! De kjender arten
af slike ædle digteres kurtise —
fi donc, hvor poesien er gemén!
Men fik han saa en sjelden gang af snerten,
naar noen kold vurderer var tilstede,
da kunde jeg livagtig høre smerten,
som aat sig gjennem margen af hans glæde,
og lammet ham, og gjorde ham stupid!
Da var det slut med stemningen og viddet,
for bild Dem aldrig ind, at han parerte —
han bare blev affabel og distræ,
og sat og rokket som en bjørn paa spiddet,
med hænderne saa flaue og generte,
at jeg løp ut paa gangen for at lé!
naar noen kold vurderer var tilstede,
da kunde jeg livagtig høre smerten,
som aat sig gjennem margen af hans glæde,
og lammet ham, og gjorde ham stupid!
Da var det slut med stemningen og viddet,
for bild Dem aldrig ind, at han parerte —
han bare blev affabel og distræ,
og sat og rokket som en bjørn paa spiddet,
med hænderne saa flaue og generte,
at jeg løp ut paa gangen for at lé!
Hu, hænderne! De gaar i mine drømme — —
to magre hænder, krumme af at kjæle —
Jeg tror, de kunde kaldes trudsels-ømme,
for de fik fort faconen til at kvæle,
hvis kvinden ikke evig var af voks!
to magre hænder, krumme af at kjæle —
Jeg tror, de kunde kaldes trudsels-ømme,
for de fik fort faconen til at kvæle,
hvis kvinden ikke evig var af voks!
60
