Denne siden er ikke korrekturlest
MEMOIRER
men mindre barn kom til, og vi forlot den,
for jevnt at stige med stammen mot det blaa,
og slutte en deilig dag, der træet slutter,
i blomster og lys og luft, som voksne gutter!
— — — — —
for jevnt at stige med stammen mot det blaa,
og slutte en deilig dag, der træet slutter,
i blomster og lys og luft, som voksne gutter!
— — — — —
Fra Psykefontænen op til gatekrysset
slentrer jeg lat min barndoms kjendte gang,
men stanses med ét paa grønne sommerdrysset,
af taakete, fjerne kirkeklokkers klang!
Kan noget i verden mér vemodig si,
den mægtige ting, at fler end jeg fik fri!
Forlængst har det ringt, det store frikvarteret
for skolens ærværdige tre, og mange flere —
Og klokkernes bronzebryst, som sænkes, hæves,
aander i sin angst sin sang: Forbi, forgjæves — —
Men frem af en dis af drøm staar gamle skolen
borgerlig bred og but, belyst af skjæmt,
og jeg staar styrket igjen og ler i solen:
Kridtet paa ruterne hadde jeg jamen glemt!
Husker du ruterne! Hver var halvt bestrøket
med noe besynderlig skrubbet, blaasurt hvidt,
vel for at (vanskelig nok) faa fliden øket,
naar sommer og sol i gaten krævet sit!
slentrer jeg lat min barndoms kjendte gang,
men stanses med ét paa grønne sommerdrysset,
af taakete, fjerne kirkeklokkers klang!
Kan noget i verden mér vemodig si,
den mægtige ting, at fler end jeg fik fri!
Forlængst har det ringt, det store frikvarteret
for skolens ærværdige tre, og mange flere —
Og klokkernes bronzebryst, som sænkes, hæves,
aander i sin angst sin sang: Forbi, forgjæves — —
Men frem af en dis af drøm staar gamle skolen
borgerlig bred og but, belyst af skjæmt,
og jeg staar styrket igjen og ler i solen:
Kridtet paa ruterne hadde jeg jamen glemt!
Husker du ruterne! Hver var halvt bestrøket
med noe besynderlig skrubbet, blaasurt hvidt,
vel for at (vanskelig nok) faa fliden øket,
naar sommer og sol i gaten krævet sit!
53
