Denne siden er ikke korrekturlest
OVER SKYERNE
Jeg hungret mot et tegn, som kunde trøste!
Jeg raste: Var naturen gaat i staa?
For aldrig var der helsebot at høste,
men heller ikke naadestøt at faa!
Jeg tumlet med et luftigt taakenøste,
som aldrig røbet spidsen af sin traad!
Jeg raste: Var naturen gaat i staa?
For aldrig var der helsebot at høste,
men heller ikke naadestøt at faa!
Jeg tumlet med et luftigt taakenøste,
som aldrig røbet spidsen af sin traad!
*
Men stunden kom for tinderne og trærne,
og for den arme lyngen, stunden kom!
Og jeg var vek og sa, jeg vilde gjerne
si stederne farvel, jeg brød mig om!
Og blid og rolig blev hun med til tjernet,
tørhænde, mér end vanlig fjern og from!
og for den arme lyngen, stunden kom!
Og jeg var vek og sa, jeg vilde gjerne
si stederne farvel, jeg brød mig om!
Og blid og rolig blev hun med til tjernet,
tørhænde, mér end vanlig fjern og from!
Først da jeg sagde, saare lite læget
af hendes ro: «Jeg reiser nu afsted!
Her har mit hjerte blottet sig for meget —
min lidenskap for Dem kan alle sé!»,
da blev den lille blussende bevæget,
og spurgte rapt og spændt: «Nei, tror De det?»
af hendes ro: «Jeg reiser nu afsted!
Her har mit hjerte blottet sig for meget —
min lidenskap for Dem kan alle sé!»,
da blev den lille blussende bevæget,
og spurgte rapt og spændt: «Nei, tror De det?»
25
