Side:Olaf Bull - Metope.djvu/17

FRYVIL

Det er, ved det evige, ikke let
at grunde denne gaade!
At øine skelet efter skelet
drysse som glødende traade —

at sitte en sensommernat paa lur,
og fatte, i spædt og smaat,
under naturen en unatur,
som gustner ens hjerte graat!
— — —

Men bi, til bare den store sol
faar ordne sin dag tilskue,
men fugler paa rede, bi i bol,
og vildvin-ild om min stue!

Alkjærlighet vidnes af hver en blomst,
det lykkes i alle viljer!
Se bibelløftets tilsynekomst
i stolte livsalige liljer!

17