Denne siden er ikke korrekturlest
BARNET
Du lykkelige kravlekryp,
min søn, du lille jord-erot!
Du læremester fra et dyp,
dernede ved min voksne fot!
Du boltrer dig med ny forstand,
og rækker henrykt tungen ut!
Ja, søn, igaar fik du en tand —
idag er hæggen sprungen ut!
min søn, du lille jord-erot!
Du læremester fra et dyp,
dernede ved min voksne fot!
Du boltrer dig med ny forstand,
og rækker henrykt tungen ut!
Ja, søn, igaar fik du en tand —
idag er hæggen sprungen ut!
Aa, tar jeg dig i armen op,
og lægger kinden til din kind,
er sjælen i din lille krop,
Gud være lovet, ikke min!
Allikevel, mit barn, det er
en sær fornemmelse for mig,
at være dig saa evig nær,
og slettes ikke være dig!
og lægger kinden til din kind,
er sjælen i din lille krop,
Gud være lovet, ikke min!
Allikevel, mit barn, det er
en sær fornemmelse for mig,
at være dig saa evig nær,
og slettes ikke være dig!
13
