Denne siden er korrekturlest
Men hvad er dét for amaranter,
som skinner hvide her og dér
i græsset mellem bleke planter
og drømte trær — —?
Men just som én af dem skal plukkes,
saa hænder denne tunge ting,
at mine gridske fingre lukkes
om ingenting.
Og øiet stuper gjennem sløret
i millioner blaae mil —
mod vaar-afgrundene i verden
med tusind smil!
Og armen dirrer lidt og isner;
men dybets stjerner rødmer smukt:
Ja — ikke vi, men mennesket visner,
før vi blir plukt.
Thi vi, som straaler, svæver over
begyndelsen til alt det blaa —
og du maa hidhen dø, — og vover
din fod at gaa
