Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/77

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

paa ungens hals og haar og glatte lemmer,
det underfulde kjød af hendes kjød — —
Og hun er liksom kjød af mine drømme — —
de ædelrundne, slanke drømme-lemmer
en skabning af min egen længsels skjød!

Alligevel er dén ting paa det rene,
som gjør min sjæl til evighed forbandet,
at mellem alle mænd er jeg den éne;
hun elsker mig, om ei i kraft af andet
saa netop af det forsprang, jeg har havt;
hos hendes art er kjærlighed en stemning,
som gjemmer sig saa dybt, at den forglemmes
og straaler, sjelden, — som en sjunken skat!
— — O dette avsind, at naar fred fornemmes
og kjærlighed gror frem, saa løses lysten,
og manden mærkes til at bli bedrat!

Du deilige, fordi jeg ei kan glemme
dig bly og troende i elskovsgløden,
saa er mit sind i evigt golde drømme
som en galei-træl dømt til dig og døden —
Aa frigiv mig i kjærlighedens favn!
Er ikke jeg en mand med haar og hænder